| at sub.I dette vinduet skal du finne tabell sub. for oppslagsordet at (norrønt at, truleg av þat 'det', jamfør engelsk that 'at, det') 1 som innleiingsord i substantiviske undersetningar, ofte utelate etter ytringsverb at han var den rette, var greitt å sjåat han var den rette, var greitt å sjå / ho sa (at) ho ville komeho sa (at) ho ville kome / mi von er at det må gå godtmi von er at det må gå godt / uåret kom av at snøen låg lengeuåret kom av at snøen låg lenge / han trudde ikkje anna enn at det skulle gåhan trudde ikkje anna enn at det skulle gå : at han var den rette, var greitt å sjåat han var den rette, var greitt å sjå / ho sa (at) ho ville komeho sa (at) ho ville kome / mi von er at det må gå godtmi von er at det må gå godt / uåret kom av at snøen låg lengeuåret kom av at snøen låg lenge / han trudde ikkje anna enn at det skulle gåhan trudde ikkje anna enn at det skulle gå // i utrop med utelaten setning: dei er så fine at!dei er så fine at! : dei er så fine at!dei er så fine at! // i utrop med utelaten setning:dei er så fine at!dei er så fine at! : dei er så fine at!dei er så fine at! 1 som innleiingsord i substantiviske undersetningar, ofte utelate etter ytringsverbat han var den rette, var greitt å sjåat han var den rette, var greitt å sjå / ho sa (at) ho ville komeho sa (at) ho ville kome / mi von er at det må gå godtmi von er at det må gå godt / uåret kom av at snøen låg lengeuåret kom av at snøen låg lenge / han trudde ikkje anna enn at det skulle gåhan trudde ikkje anna enn at det skulle gå : at han var den rette, var greitt å sjåat han var den rette, var greitt å sjå / ho sa (at) ho ville komeho sa (at) ho ville kome / mi von er at det må gå godtmi von er at det må gå godt / uåret kom av at snøen låg lengeuåret kom av at snøen låg lenge / han trudde ikkje anna enn at det skulle gåhan trudde ikkje anna enn at det skulle gå // i utrop med utelaten setning: dei er så fine at!dei er så fine at! : dei er så fine at!dei er så fine at! // i utrop med utelaten setning:dei er så fine at!dei er så fine at! : dei er så fine at!dei er så fine at! 2 meir eller mindre nødvendig tillegg til andre konjunksjonar av di atav di at / for di atfor di at / til dess attil dess at : av di atav di at / for di atfor di at / til dess attil dess at 2 meir eller mindre nødvendig tillegg til andre konjunksjonarav di atav di at / for di atfor di at / til dess attil dess at : av di atav di at / for di atfor di at / til dess attil dess at 3 i utrop at du vågar!at du vågar! : at du vågar!at du vågar! 3 i utropat du vågar!at du vågar! : at du vågar!at du vågar! 4 mest i litterært mål, som innleiingsord i adverbiale undersetningar; om føremål ho vaska såret at det skulle groho vaska såret at det skulle gro : ho vaska såret at det skulle groho vaska såret at det skulle gro // om følgje: la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine : la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine // om følgje:la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine : la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine // om grunn, årsak: eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! : eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! // om grunn, årsak:eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! : eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! 4 mest i litterært mål, som innleiingsord i adverbiale undersetningar; om føremålho vaska såret at det skulle groho vaska såret at det skulle gro : ho vaska såret at det skulle groho vaska såret at det skulle gro // om følgje: la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine : la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine // om følgje:la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine : la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine // om grunn, årsak: eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! : eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! // om grunn, årsak:eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! : eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! 1 som innleiingsord i substantiviske undersetningar, ofte utelate etter ytringsverb at han var den rette, var greitt å sjåat han var den rette, var greitt å sjå / ho sa (at) ho ville komeho sa (at) ho ville kome / mi von er at det må gå godtmi von er at det må gå godt / uåret kom av at snøen låg lengeuåret kom av at snøen låg lenge / han trudde ikkje anna enn at det skulle gåhan trudde ikkje anna enn at det skulle gå : at han var den rette, var greitt å sjåat han var den rette, var greitt å sjå / ho sa (at) ho ville komeho sa (at) ho ville kome / mi von er at det må gå godtmi von er at det må gå godt / uåret kom av at snøen låg lengeuåret kom av at snøen låg lenge / han trudde ikkje anna enn at det skulle gåhan trudde ikkje anna enn at det skulle gå // i utrop med utelaten setning: dei er så fine at!dei er så fine at! : dei er så fine at!dei er så fine at! // i utrop med utelaten setning:dei er så fine at!dei er så fine at! : dei er så fine at!dei er så fine at! 1 som innleiingsord i substantiviske undersetningar, ofte utelate etter ytringsverbat han var den rette, var greitt å sjåat han var den rette, var greitt å sjå / ho sa (at) ho ville komeho sa (at) ho ville kome / mi von er at det må gå godtmi von er at det må gå godt / uåret kom av at snøen låg lengeuåret kom av at snøen låg lenge / han trudde ikkje anna enn at det skulle gåhan trudde ikkje anna enn at det skulle gå : at han var den rette, var greitt å sjåat han var den rette, var greitt å sjå / ho sa (at) ho ville komeho sa (at) ho ville kome / mi von er at det må gå godtmi von er at det må gå godt / uåret kom av at snøen låg lengeuåret kom av at snøen låg lenge / han trudde ikkje anna enn at det skulle gåhan trudde ikkje anna enn at det skulle gå // i utrop med utelaten setning: dei er så fine at!dei er så fine at! : dei er så fine at!dei er så fine at! // i utrop med utelaten setning:dei er så fine at!dei er så fine at! : dei er så fine at!dei er så fine at! 2 meir eller mindre nødvendig tillegg til andre konjunksjonar av di atav di at / for di atfor di at / til dess attil dess at : av di atav di at / for di atfor di at / til dess attil dess at 2 meir eller mindre nødvendig tillegg til andre konjunksjonarav di atav di at / for di atfor di at / til dess attil dess at : av di atav di at / for di atfor di at / til dess attil dess at 3 i utrop at du vågar!at du vågar! : at du vågar!at du vågar! 3 i utropat du vågar!at du vågar! : at du vågar!at du vågar! 4 mest i litterært mål, som innleiingsord i adverbiale undersetningar; om føremål ho vaska såret at det skulle groho vaska såret at det skulle gro : ho vaska såret at det skulle groho vaska såret at det skulle gro // om følgje: la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine : la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine // om følgje:la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine : la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine // om grunn, årsak: eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! : eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! // om grunn, årsak:eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! : eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! 4 mest i litterært mål, som innleiingsord i adverbiale undersetningar; om føremålho vaska såret at det skulle groho vaska såret at det skulle gro : ho vaska såret at det skulle groho vaska såret at det skulle gro // om følgje: la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine : la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine // om følgje:la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine : la lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dinela lyset skine at dei ser dei gode gjerningane dine // om grunn, årsak: eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! : eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! // om grunn, årsak:eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom! : eg er glad at det var moglegeg er glad at det var mogleg / gudskjelov at du kom!gudskjelov at du kom!
|